|
Den
oprindelige uroksebestand forekom i Danmark frem til bronzealderen. I
Østeuropa, bl.a. i Polen, fandtes uroksen i vild tilstand indtil 1650, og
i andre østlande måske endnu længere.
Genskabelsen af uroksen
I 1920 havde to tyske brødre, som var direktører for henholdsvis Berlin
Zoo og München Zoo, en målsætning om at genskabe forsvundne dyrearter,
bl.a. uroksen. De søgte i denne forbindelse avlsmateriale i de nævnte
østeuropæiske områder, og det lykkedes dem at genskabe en urokse, som nu
danner grundlaget for den bestand af urkvæg, der findes i München Zoo.
Du kan også se og læse mere om urokser på
Lille Vildmose
i Nordjylland og på
Lejre Forsøgscenter
Skånes Djurpark
I 1952 købte Skånes Djurpark i Sverige en tyr og et par køer, og de var
således den første dyrepark i Norden, der kunne fremvise eksemplarer af
en tidligere uddød race.
Naturskolens urokser
Uroksen
Kalle kom til Holbæk Naturskole i 1994 fra Skånes Djurpark, og han var
på det tidspunkt, og i mange år fremefter, det eneste eksemplar der
fandtes i Danmark. Kalle blev født i Skånes Djurpark i 1991 og var, som
fuldvoksen, en ca. 3 meter lang gyldenbrun okse, der vejede omkring 500
kg. Kalle døde mæt af dage i juni 2006, knap 15 år gammel.

Onsdag den 27. marts 2002 ankom de to urkvier Freja og Idun (billedet
til højre) fra Skånes Djurpark. Idun er født i 2000 og Freja i 2001, og deres forældre er
tyren Hagbard og koen Ursula (billedet herunder. Deres navne stammer fra den nordiske
mytologi, hvor Freja er kærlighedens gudinde, og Idun en gudinde, der
har nogle æbler, som guderne skal spise for at holde sig unge, stærke og
smukke.
I maj 2009 flyttede Freja og Idun fra Naturskolen
for at gøre plads til en ny tyr som skal overtage Kalles plads (se
nyhedsarkivet).


Kviekalven Kraka blev født den 28. maj 2004. Hun er datter af Freja og
Kalle. Hun er opkaldt
efter en kløgtig og snarrådig kvinde fra den nordiske mytologi.
Tyrekalven Balder blev født den 19. september 2004. Hans mor er Idun og
den stolte fader er også her Kalle. Balder er opkaldt efter guden
af samme navn fra den nordiske mytologi.
Balder bor nu på
Smørum Golfcenter, hvor han er en del af et naturgenopretnings-projekt.
Idun
blev også mor til kviekalven Frida, som sammen med Kraka stadig bor på
Naturskolen.
|