Ladegårdsskovene er offentligt tilgængelige og kan frit benyttes som rekreativt område.

-Og det er der rigtig mange der gør! Skoven bruges både af private, grupper og foreninger til f.eks. stavgang, hundeluftning, motionsløb, fuglekigning, familieudflugter, for at hilse på vores mange dyr eller blot til at gå en tur og nyde skoven og årstidernes skift.

Udover private fritidsaktiviteter bruges området også af mange institutioner til dagsudflugter.

Skovskolen, en specialklasse fra Bjergmarkskolen, har gennem flere år besøgt området næsten hver torsdag, hvor de bruger vores lavvu (et traditionelt samertelt) som fast base.

 

Herfra laver de aktiviteter og undervisning i skoven, laver uddendørs mad eller rider på vores heste Hannibal og Klaus-Jørgen (efter særlig aftale).

Vi har en brugeraftale med Slotsparkens Børnegård omkring et af vores sheltere, som de ofte benytter som base for udflugter.

Kreativ Skole laver hvert år undervisningsforløb for voksne udviklingshæmmede på området  i sommerferien.

Herudover benyttes området af spejdere til arrangementer, samt af foreninger som Ældresagen, Hjerteforeningen, Politihundeforeningen, lø

 

beklubber, svampeforeninger og mange flere.

Du er altid velkommen i Ladegårdsskovene.

Hvis din forening er interesserede i at lave et større arrangement i området, er I velkomne til at kontakte Naturskolen på holbaeknaturskole@nvpro.dk

I Naturskolens urtehave kan du se et udvalg af planter, som gennem tiden er blevet brugt som lægeplanter. Nogle planter har den ønskede effekt og bruges stadig som medicin, andre planters traditionelle anvendelse er udsprunget af ren overtro og bruges i dag slet ikke eller kun som krydderurter i madlavning.

I mange kulturer, bl.a. i Europa i middelalderen og renæssancen, behandlede man med planter efter signaturlæren, som var ideen om, at Gud havde lagt synlige tegn i planterne for at vejlede menneskene i hvilke sygdomme de kunne kurere, dvs. planterne lignede de organer som de havde effekt på, f.eks. lungeurt mod lungesygdomme (bladene ligner lungevæv), vorterod mod vorter og hæmorider (pga. af de vortelignende rodknolde) osv. Urtehaven er opbygget efter en menneskeform, hvor planterne så vidt muligt er placeret ud den del af kroppen, som de mentes at kunne helbrede.

Urtehavens planter og deres anvendelse

Salvie
Planten blev betragtet som althelbredende og har været anvendt mod leversygdomme, forstoppelse, kraftig spytafsondring, angst, depression mm. Bruges stadig mod fordøjelsesproblemer og som krydderurt.

Timian
Har været brugt som lægeplante siden det gamle Ægypten. Er blevet anvendt mod hoste, forkølelse og til behandling af mindre sår. Planten er bakterie- og svampedræbende og har krampestillende effekt. Bruges desuden som krydderurt.

Lungeurt
Blev tidligere anvendt mod lungesygdomme, da bladene ligner lungevæv, og man ifølge signaturlæren troede at de derfor havde effekt på lungerne.

Fingerbøl (Digitalis)
Planten indeholder et stof med kraftig effekt på hjertemuskulaturen og er derfor dødeligt giftig ved indtagelse. Den anvendtes tidligere til behandling af bylder og sår, og i 1700-tallet begyndte man at bruge den mod hjertesygdomme, hvilket den stadig anvendes til i dag, men kun af læger og i nøjagtigt afmålte doser.

Vortemælk
Blev anvendt mod vorter, bylder og spedalskhed, frøene blev anvendt som afføringsmiddel og mod sindssyge. Plantesaften er kan dog fremkalde betændelse og irritation, så det kan ikke anbefales at eksperimentere med at bruge den selv.

Katost
Planten er blevet anvendt mod hoste og irritationer i tarmsystemet samt lindring af insektstik og rifter. Den indgår i dag i mange hostebolcher o.lign.

Citronmelisse
Er blevet anvendt som lægeplante helt tilbage fra oldtiden bl.a. som et styrkende og beroligende hjertemiddel. Planten stimulerer fordøjelsen, letter menstruationssmerter og bruges mod visse virussygdomme som f.eks. forkølelsessår. Bruges desuden som krydderurt, f.eks. til desserter.

Rosmarin
Planten har været brugt i århundreder og siges at styrke fordøjelsen og kredsløbet. Endvidere skulle den løse op for spændinger, angst og uro. Kan have en giftig virkning i store, koncentrerede mængder, men er ufarlig som krydderi.

Lavendel
Planten har længe været brugt som beroligende middel og til at falde i søvn på. Desuden har den stor betydning som duft i kosmetik og bruges til at holde insekter væk fra f.eks. tøjskabe eller køkkenhaven.

Læge-stokrose
Har været brugt til mange formål, f.eks. mod epilepsi, muskelsmerter, hoste, tør hud og mavesygdomme. Før i tiden indgik stokrose (Althaea officinalis) i altheabolcher.

Jernurt
Har været brugt mod lever- og galdesygdomme og som feberfordrivende middel. I gammel tid mente man, at hvis en kvinde holdt jernurt i hånden mens hun fødte, ville planten beskytte både mor og barn. I Tyskland er planten blevet brugt som elskovsmiddel.

Isop
Planten har været brugt mod forkølelse og lidelser i bronkierne. Plantens olie er bakterie- og virusdræbende, men er også en nervegift der kan fremkalde epileptiske anfald, og den anvendes derfor ikke i dag.

Basilikum
Blev anvendt som afførende og vanddrivende middel, og mentes, ligesom jernurt, at kunne beskytte fødende kvinder og lindre fødselssmerter, hvis kvinden holdt planten

i hånden under fødslen. Planten er desuden blevet brugt som elskovsmiddel og til at øge mælkeproduktionen hos ammende kvinder.

Kodriver
Bruges som te mod forkølelse, søvnløshed og svimmelhed.

Oregano/Merian
Der findes flere arter af Origanum, men den almindelige form (vulgare) kaldes både merian og oregano, selvom der er tale om den samme plante. Den har været brugt til at fremme fordøjelsen og som troldomsurt til at fordrive djævelen. I dag bruges den i stort omfang som krydderurt.

Tusindfryd (Bellis)
Planten er blevet brugt mod sår, forstoppelse, kramper og lever- og galdebesvær samt i middelalderen som fosterfordrivende middel. Den blomstrer om foråret, og det siges at det giver arbejdsstyrke for det kommende år at spise blomsterne.

Sar
Har været anvendt mod brystbesvær og til lindring af insektbid. Planten er vanddrivende, appetitstimulerende og god mod diarre.

Krusemynte
Te af denne plante skulle være blodrensende, styrke maven og uddrive spoleorm. Den har været brugt mod hovedpine og for at fremme appetitten. Planten bruges desuden som krydderurt.

Persille
Denne almindelige krydderurt har været brugt som abortfremkaldende middel (og anbefales derfor ikke til gravide i store mængder) og mod dårlig fordøjelse og gigtsmerter. Den kan desuden tygges mod dårlig smag i munden og dårlig ånde efter f.eks. hvidløg.

Purløg
Har været brugt mod mange forskellige lidelser i maven, nyrerne og brystet, samt mod blødninger og slangebid. Bruges i dag som krydderurt.

Kvan
Planten omtales bl.a. i de islandske sagaer og har været brugt nordpå mod skørbug pga det store C-vitamin-indhold. I middelalderen troede man at den kunne kurere pest, og i kina har den været brugt mod alle slags mavebesvær. I dag bruges den syltet eller kandiseret som pynt og som aroma i snaps.

Malurt
Planten er mest kendt som ingrediens i absint, en drik som dog er forbudt i mange lande pga giftstoffet thujon fra malurten, som kan skade nervesystemet og forplantningsevnen. Planten har været brugt mod appetitløshed, galdevejsbesvær og børneorm. Den bruges i dag som smagsstof ved fremstilling af vermouth.

Springknap
Tidligere kaldt Sct. Peders urt. Blev førhen brugt mod børnesår, hoste og underlivsbesvær.

Læge-kulsukker
Stoffet allantoin i kulsukker fremmer celledannelse, og man har derfor anvendt den til sårheling, men da det også fremmer svulster i leveren og blodpropper, bruges planten kun meget begrænset i dag, og kun til udvortes brug.

Løvstikke
Har været brugt mod halsbetændelse, bronkitis og rifter eller sår i mundhulen. I dag bruges den som krydder- og suppeurt, og den kaldes af samme grund for maggi-urt, da den giver suppen samme smag som en gammeldags suppeterning (maggi-terning)

Kørvel
Som mange andre urter, er den blevet anvendt mod et bredt udvalg af sygdomme og bl.a. for at styrke hukommelsen, uden at der dog er noget særligt belæg for at den skulle have en virkning på dette.

Vedbend (Efeu)
Planten er blevet forbundet med vinguden Bacchus, og i det gamle Grækenland tog man den om hovedet for at undgå at blive beruset. Er desuden blevet anvendt mod slim i halsen og kramper ved kighoste samt mod menstruationssmerter og gigt.