|
Krondyret
er Danmarks største hjorteart, og en voksen hjort kan veje over 200 kg.
Hinderne er noget mindre.
Hos krondyr kaldes hannen hjort og hunnen kaldes hind.
Udseende
Om sommeren er pelsen rødbrun, og begyndelsen til vinterpelsen, som er
gråbrun, er en manke af lange hår på halsen, som vokser frem først på
efteråret. Spejlet er lyst, men gulligt.
Levevis
Krondyrene er organiseret i et hierarki, hvor hinderne lever i små
velorganiserede familiegrupper (rudler) med en førerhind, der er en
gammel erfaren hind, som leder flokken. Hjortene færdes i udkanten af
hindernes område det meste af året. Krondyrenes føde består
hovedsageligt af græs og urter samt skud og bark fra træer.
Gevir
Hjorten
taber sit gevir i marts/april måned, hvorefter et nyt vokser frem. Som
hos andre hjorte, er geviret dækket af et pelset hudlag, basten, mens
det vokser. Det
er fuldt udvokset i august måned, hvor det fejes, dvs basten skrabes af. På en stor hjort kan
geviret veje over otte kilo.
Formering
I begyndelsen af september kommer hjorten
i brunst og begynder at brøle for at tiltrække hunner, som han kan
parre. Når hinden er blevet parret, fødes der i maj/juni måned en kalv.
Den faste krondyrbestand på Holbæk Naturskole består af en hjort og 3-4
hinder samt deres kalve fra samme år.
|